Bubble Waffles A-Z - hvorfor er de blevet så populære?

Når Bubble Waffles tryllebinder store & små


Læn dig tilbage og hop ombord på et friskbagt eventyr, når vi gennemgår Bubble Waffles fra A-Z og stiller skarpt på den friskbagte vaffelmagi, som har taget DK med storm.


Bubble Waffles tryllebindende kraft for vaffelsjælen
 

Hele vejen rundt om Bubble Waffles

Med dette første indlæg er der bagt op til at blive klogere på den uimodståelige, friskbagte Bubble Waffle. Eller på dansk en bobbelvaffel. Det kan være, du har set en Bubble Waffle på sociale medier, hvor vaflen med sit fotogene ydre oser af æstetik sammen med lækker is og drys.

 

Bubble Waffles - a vaf´fel noget?

Eller også tilhører du gruppen, der endnu ikke helt ved, hvad en Bubble Waffle er. Og til det kan vi vist godt sige, med et lille glimt i øjet, at en smagsoplevelse er gået forbi din næse og ikke mindst din appetit. 

 

Heldigvis er det aldrig for sent at lære noget nyt, heller ikke når det kommer til vafler (Det jo faktisk hele årsagen til, at vi erklærede os som baroner af vafler - netop for at tilføje nyt til vaffelbranchen, så alle os lækkersultne kan beriges med nye smagfulde oplevelser).  

 

Helt præcist er Bubble Waffles...

En friskbagt vaffel, der kan ses som en mellemting mellem en belgisk vaffel og en isvaffel. Vaflen er sød, sprød og smager af vanilje, og så er den fyldt med luftige og insta-worthy bobler. 30 udsøgte huller er der en i bobbelvaffel for at være helt præcis. 

 

En Bubble serveres altid friskbagt med lækker is & topping

 

Frisk pust i vaffelfamilien

Inden Vaffelbaronerne startede i 2019, var Vaffel-Danmark generelt styret af klassiske, trends som Gl. dags isvafler og belgiske vafler, sidstnævnte desværre ofte som forbagt og genopvarmes ved servering. 

 

Som lækkersulten på tur med familie, venner eller alene var der brug for noget friskbagt til sin is eller softice. Det var her, at vi virkelig oplevede og oplever en stor interesse for Bubble Waffles.

 

De 3 vaffelgodter

Vi løb ind i udbredelsen af en ny trend i DK, og feedbacken var fantastisk blandt dessertelskere og lækkersultne. Faktisk kunne man inddele det i 3 godter: Bubble Waffles smager godt, de ser godt ud og de dufter godt. 

 

Det hele indbød og indbyder til en oplevelse blandt venner og familie, og i udlandet ses også at bobbelvaflerne, og den friskbagte trend generelt, vinder stort indpas. 

 

Bobler i Hong Kong 

Hvis vi skal kigge på en Bubble Waffle med historiske briller, så stammer vaflen med de karakteristiske bobler nogle kilometer væk fra Danmark. Vi skal noget østpå, helt præcist hedder destinationen Hong Kong. Hos de mange gadekøkkener, det kendte streetfood-miljø, er navnet her Egg Waffles, og vaflen med bobler serveres plain uden sødme, evt. med lidt frugt til. 

 

Egg Waffles er fantastiske, men vi er nu ret godt tilfredse med, at vi sammen med andre vaffelpionerer har videreført den søde trend, for det ville jo være så kedeligt om sommeren uden.

 

Uanede toppingmuligheder og Special Editions

Bubble Waffles har en anden, ret så smart indbygget belejlighed, for når den foldes som et kræmmerhus, er den base for alle slags lækkerier. Der er massevis af udsøgte isvarianter og god softice samt uanede muligheder for topping. Det er virkelig her, at vaffelbageren kan komme i kontakt med sit kreative jeg, hvor kun vaffelfantasien sætter grænser. 

 

Der kan brillieres med forskellige toppingsaucer, krymler i alverdens farver og ikke mindst dekoreres med flødeskum, Nutella, guf eller ekstra chokolader som KitKat, Twix og Kinder Bueno eller andre kendte og velsælgende brands. 

 

2 Special Edition Bubble Waffles. Til venstre en Fruity Dream & til højre en Twix Oreo.

 

Bubble Waffle Special Editions

Vi har for eksempel været lidt kreative og skabt nogle Special Editions, der udover velsmagende is og topping også byder på kendte chokoladebarer som ovenstående, men også mange flere. Dermed er en vaskeægte premium vaffeloplevelse garanteret, som man samtidig kan tage lidt ekstra og sætte fokus på mersalg. 

 

Vores erfaringer er entydige: Venner og familier på tur rundt i byen, langs vandet, havnen osv. vil gerne spendere lidt ekstra for så at have det tilsvarende mere uimodståeligt at hygge sig over. Vi har samlet et par håndfulde Special Editions med billeder, plakater og guidelines som et forslag til, hvad man evt. kan gøre for at peppe sine Bubble Waffles. 

 

Trend der udbygges

Når vi nu hævder at være vaskeægte vaffelnørder, så er det også vigtigt med nye tiltag og spændende varianter indenfor trends. Tager vi for eksempel Bubble Waffles er det også muligt at supplere med en Cacao Bubble Waffle til sine besøgende. Et alternativ der kan bages på samme vaffeljern som den originale. 

 

Bubble Waffles for alle

Det skal selvfølgelig være muligt at nyde en Bubble Waffle uden gluten, eller sætte tænderne i en vegansk variant. Derfor sætter vi i 2022 fokus på vores mixblanding, der er glutenfri og vegansk på samme tid. 

 

For der er simpelthen behov for flere glutenfrie og veganske alternativer, noget vi virkelig blev bekræftet under vores messeophold på Foodexpo - Nordens støste Fødevaremesse i Herning. Her var historierne om cøliakiere og veganere, der bare "ofte måtte undvære" mange, og det skal vi have lavet om på.

 

Glutenfrie og veganske lækkerbiskener

Efter at have kigget lidt på glutenfri og vegansk topping er vi virkelig også blevet bekræftet i de muligheder, der er, når først vaflen er på plads. Veganske vafler med bær og frugt er selvfølgelig et stensikkert hit, ligesom mange chokolader og toppingsauce er glutenfrie.

 

Et eksempel på en glutenfri wonder waffle:

Tag for eksempel et kig på nedenstående to Bubble Waffles. Den ene er glutenfri, den anden er ikke. Ligheden er slående - eneste forskel er vaflen. Vidste du fx godt, at Daim er glutenfri, ligesom Odense Chokoladesauce, Nutella og meget mere?

Ligheden er slående - men én er glutenfri. Hvilken mon?
Vaffelreporter Jonas
Vaffelreporter Jonas

Vaffelreporter

Oprettet 01/06-2022

TELEFON:

71 74 90 05

EMAIL:

mail@vaffelbaronerne.dk

CVR:

39670038

Følg os

Fødevare Smileys

Vaffelbaronernes Kontor & Lager

Vaffelbaronernes Vogne

Vaffelbaronernes Konceptbutik